Grundkursus

Hver anden tirsdag, på bytteaftenerne, afvikles et frimærke- eller grundkursus af en times varighed i et tilstødende lokale. Kurset henvender sig til alle, uanset om man er nybegynder eller mere erfaren samler. Kurset indeholder 11 forskellige afsnit, der spænder vidt indenfor dansk filateli, og som gerne skulle give deltagerne et lidt dybere kendskab til de enkelte områder, give små tips samt hjælpe deltagerne til ikke at lave for mange begynderfejl.

Deltagerne får hver gang skriftligt materiale udleveret om det pågældende emne, som må beholdes. Som illustration til undervisningen vises ca. 350 billeder på powerpoint. 

Frimærkekurset er gratis for klubbens medlemmer. 

Hver af nedenstående afsnit har en lang række underpunkter:

1. afsnit: Redskaber og hjælpemidler

2. afsnit: Anskaffelse, opbevaring - kataloger

3. afsnit: Kvalitet af mærker og breve

4. afsnit: Danske stempler

5. afsnit: De forskellige samleområder

6. afsnit: De forskellige trykmetoder

7. afsnit: Takning, vandmærker og papirfremstilling

8. afsnit: De forskellige grupper af frimærker

9. afsnit: Anvendelse af tjeneste- soldater-, porto-, gebyr-, postfærge- og avisportomærker

10. afsnit: Forsendelsestyper

11. afsnit: Typeforskelle