Rettelse til opsætningskursus
(17/02-2010 10:05)
Lørdag den 27. februar (desværre havde vi fejlagtigt skrevt den 20. feb.) holder klubben det første af 2 opsætningskurser med henblik på at lære deltagerne principperne for opsætning, uanset om det er til udstillingsbrug eller blot for egen fornøjelses skyld. Der bliver også mulighed for at lære lidt om nye monterings- og opsætnings metoder. Carl Jørgensen vil stå for det lidt udfordrende og måske endda provokerende, mens Poul Andersen står for de generelle retningslinier. Kurset, der selvfølgelig er gratis for klubbens medlemmer, holdes på Vejle Tekniske Skole i Strandgade, nærmere bestemt i Oasen (kælderen) Dagen begynder kl. 09.00 med kaffe og morgenbrød. Der bliver mulighed for at bestille lidt smørrebrød til frokost. Deltagerne skal selv medbringe det materiale, der skal monteres. Også gerne karton og skæreapparater m.m. Klubben vil dog have dette, men i begrænset mængde. Der er i øjeblikket 11 tilmeldte til kurset.
Tilmelding skal ske hurtigst muligt til klubben. Af: jld |