Forside
Vejle Frimærkeklub
Historie
Bestyrelsen
Ungdomsafdelingen
Udvalg & Funktioner
Vedtægter
Biblioteksliste
Nye medlemmer
Velkomst
Fordele
Mødested og tid
Kontingent
Mødeprogram
Efterår 2010
Forår 2010
Eftermiddagshold
Ungdomsafdeling
Aktiviteter
Filatelistisk Efterskole
Grundkursus
Sommerbyttemøde
Trekantbytte
Formidlingssalg
Opsætningskursus
Londontur
Månedsbreve
Februarbrev
Martsbrev
Junibrev
Augustbrev
Kalenderen
Vejle Frim ´11
Anmeldelses skema
Special reglement

Diverse Breve m.m.


Brev: 7

Navn: Et lokalbrev eller et landsportobrev !!

Brevet er afsendt den 26. maj 1919 fra Sognepræst Villaune, Ølsted pr. Løsning, til sognepræsten i Urlev pr. Stenderup St., omdirigeret til postekspeditionen i Braaskov. Brevet er i al hast afleveret direkte på Løsning Station, hvor personalet på stationen har annulleret tjenestemærkerne med det ovale D.S.B. stempel. Dette gør i sig selv brevet både sjældent og interessant. Det interessante ved denne forsendelse er videre, at Løsning var underlagt Vejle i 1919, mens Urlev, Stenderup, og for den sag skyld også Braaskov, var underlagt Horsens. Med andre ord, så er brevet et stationsbrev (mellem to poststationer) og skal udtakseret til landsportoen på 10 øre. Brevet er sendt med banen fra Løsning til Horsens, og derfra med banen fra Horsens til Juelsminde, hvor det er afleveret på stationen i Stenderup. Herfra er brevet bragt til postekspeditionen i Braaskov, som havde ansvaret for postomdelingen i Urlev. Brevet skal egentlig kun sendes ganske få kilometer (luftlinie), og derfor er der kun frankeret med 7 øre (lokaltakst 1/1 1919 til 5/10 1919). Løsning Sogn og Urlev (Stenderup Sogn) ligger begge i Hatting Herred, så ud fra en kirkelig betragtning er det en lokalforsendelse. Havde brevet været sendt 100 år tidligere, så er det rimeligt sikkert, at brevet havde været befordret med et kirkebud eller med den private landpost der holdt til på Constantia Kro ved Remmerslund.

Brev: 6

Navn: Intern korrespondance

Den sker lejlighedsvis, at den interne korrespondance mellem to posthuse er bevaret for eftertiden. Ofte kan man på disse skrivelser finde særligt pæne, retvendte og klare aftryk af dagstemplerne, idet stemplerne her blev brugt som afsenderstempel (kontorstempel). I det viste tilfælde drejer det sig om en forespørgsel fra hovedpostkontoret i Vejle til postekspeditionen i Ravning, sendt den 27. oktober 1939 og besvaret dagen efter.

Brev: 4

Navn: Sønder-Omme Kro stempel

Sønder-Omme blev oprettet som brevsamlingssted på Sønder-Omme Kro i 1877. Frem til 1902 var brevsamlingsstedet underlagt Vejle, men først efter at man den 1/10 1902 valgte at lade Postkontoret i Tarm overtage ansvaret for Sønder-Omme fik brevsamlingsstedet et stempel. Indtil da have man ikke noget stempel – og dog !! På kroen havde man et stempel: Sønder Omme Kro, som kun kendes brugt på den viste forsendelse. Landpostbuddet har modtaget brevet på sin vej rundt i området og skrevet under frimærker, at han har modtaget 8 øre af afsenderen. På kroen er frimærket så påsat, og annulleret med dette særlige kro-stempel.

Brev: 3

Navn: Rugsted liniestempel.

Rugsted-stemplet er egentlig ikke noget poststempel, men et stempel lavet til telefoncentralen i Rugsted. Stemplet skulle bruges til stempling af bl.a. telegrammer, men da telefoncentralen også blev benyttet til indsamling af de breve der skulle sendes med rutebilen Vejle-Egtved-Vejen-Esbjerg til Vejle, så blev stemplet også brugt som et slags kassetømningsstempel. På forsendelser kendes stemplet brugt fra den 10/11 1938 og ca. 2 år frem. Den viste forsendelse er den indtil videre eneste kendte anvendelse af stemplet i forbindelse med modtagelse af en forsendelse. Her et kort sendt 28/10 1939 fra Holland til Ringsted 31/10, herefter Aarhus 1/11 for til slut at ende hos P. Petersen på gården Christiansdal, der ligger 5-600 meter udenfor Rugsted By – gården havde i øvrigt telefonnummeret: 30 Aagaard. Det er i øvrigt meget tænkeligt, at den gode Capitaine J.O.Kernebeek har læst forkert, da Lunn (sikkert Lund) gav ham sin adresse. Der er ikke langt fra Ringsted til Rugsted.

Brev: 2

Navn: Tyren Ambrosius IV stambogs nr. 496

Man kan ikke se på billedsiden, at dette kort passer perfekt ind i en lokalsamling om Skaarup, men når man kigger på bagsiden, kan man se, at kortet er stemplet i Skaarup. Læser man endvidere teksten finder man ud af, at det omhandler tyre. Tekst: Skaarup 6/7 08. Fredag d. 12 juli kl. 12 pr. skal der stilles afkom efter begge foreningens tyre, og efter husdyrlovens paragraf 15, på sædvanlig sted. Du bedes møde med de kårede køer og ungkvæg, enten der er efter ---- eller ej. P.B.V. S. Rasmussen. Teksten gjorde lokalsamleren nysgerrig for at finde ud af mere om Ambrosius IV. En henvendelse til Skårup lokalarkiv gav hurtigt resultat. I et uddrag af Skaarup kvægavlerforenings 50 år jubilæumsbog 1893-1943 kan det læses, at Tyren Ambrosius IV født på Skaarup Skovmølle i 1901, blev købt af foreningen i 1902 og havde sit virke der til december 1908, hvor den blev solgt til Vilstrup – Herslev Kvægavlerforening. Dermed passer kortet perfekt i en lokalsamling om Skaarup. Jo det er med at have øjnene med sig.

Brev: 1

Navn: Vejlebrev fra Island

Meget sjældent skibsbrev fra Island via Vejle til København. Det violette liniestempel: Fra Jsland (det er ikke en stavefejl) blev brugt i Vejle. Brevet er annulleret i Vejle den 6.9.20. Brevet er sendt med skibet S/S Island, hvilket er påskrevet.
Mødested: Vejle Tekniske Skole, Strandgadeafdelingens kantine.
Telefon: 26 24 57 70
OBS: Indgang fra Worsåesgade.