|
|
Gamle Vejle Postkort
|
Kort: 44
Navn: Vejle Havn
Kortet viser Toldboden efter opførelsen i 1907. Til venstre for Toldboden ses skibsreder Carl Hansens bolig med kontor for Vejle Fjord bådene. I forgrunden et lille anlæg med fyr og flagstang. Bemærk den fine herre med høj hat. |
|
Kort: 43
Navn: Havnegade med baneoverskæringen
Kortet er fra før 1906 og viser et blik op gennem Havnegade og Kirkegade. Til venstre ses bagsiden af posthuset og til højre ses Thomsens Hotel, der blev revet ned i 1913 i forbindelse med bygningen af banen til Grejsdalen. |
|
Kort: 42
Navn: Havnegade
Havnegade set ned mod havnen fra ud for nr. 25. Gaden er med brosten og træer, som den så ud før 1919, hvor kortet er sendt.
|
|
Kort: 41
Navn: CAFÉ DE L´NDUSTRIE
Samme interiør som på forrige kort. Dette kort er sendt 1919. Stadig en restaurant med stil. Bemærk skiltet på søjlen ”Forretningen lukkes kl. 12.”. |
|
Kort: 40
Navn: Café De I'industrie
Interiør fra Cafe` de l`industrie eller Industri-Cafeèn. Et par meget stilfuldt klædte herrer nyder deres drinks, medens en lige så stilfuldt klædt tjener står parat til at betjene dem.
Kortet er sendt i 1908
|
|
Kort: 39
Navn: Industrikaféen
Havnegade med træer og brosten. Gaden ses fra hjørnet af dæmningen. Bemærk damen og barnevognen, der promenerer. Kortet er anvendt i 1909. |
|
Kort: 38
Navn: Håndværkerforeningen - Industri Café - Posthus
Kortet er fra 1906 – 1908. På hjørnet er der nu ”Industri Café” eller ”Café de L`Industrie”, som den så flot hed. Bemærk gadens flotte træer og den megen trafik. |
|
Kort: 37
Navn: Industri - Cafeén.
Kortet er fra 1908 og viser facaden med fortovsserveringen. Bemærk det flotte skilt med ”Cafe` de l Industrie”, tjeneren med knækflip og gæsternes stilfulde påklædning. |
|
Kort: 35
Navn: Havnegade med posthuset.
Havnegade set fra broen over Mølleåen. Kortet er fra før 1906, hvor Håndværkerforeningen blev ombygget. Den ses til venstre med M. Nielsens restauration i kælderen. Til højre posthuset, jernbaneoverskæringen med bomme og Jernbanehotellet. |
|
Kort: 34
Navn: Teaterrestaurationen
Kortet er fra 1907 og viser interiøret i teatrets restauration. Bemærk i baggrunden scenen med plads til orkestret. |
|
Kort: 33
Navn: Theater-Hotellet
Kortet viser teatrets imponerende bygning set fra Jernbanepladsen. Bygningen er tegnet af arkitekt Ludvig A. Petersen og opført i 1884. Kortet er fra 1907.
|
|
Kort: 32
Navn: Jærnbanepladsen med Theatret
Vejle teaters flotte bygning med hotel Dania på hjørnet af Borgvold og Havnegade. Kortet er fra omkring 1905.
|
|
Kort: 31
Navn: Jernbanestationen
Vejle jernbanestation og posthuset set ned mod Havnegade. Bemærk de ventende hestedroscher foran indgangen og stakittet, der adskiller stationspladsen. Kortet er sendt 1910.
|
|
Kort: 30
Navn: Banegårdspladsen m.m.
Turistkort fra 1907, udført som en postanvisning med et billede, der viser banegårdspladsen med stationen, postbygningen og det rige folkeliv på pladsen. |
|
Kort: 29
Navn: Banegårdspladsen
Banegårdspladsen set hen mod Havnegade. Kortet er sendt 1907, og viser Vejle banegård med hotellernes hestevogne, der venter på gæster. Banen Vejle-Fredericia blev åbnet 4. Oktober 1868. Til venstre ses Vejle Teater.
|
|
Kort: 28
Navn: Havnegade
Havnegade op over Dæmningen til Kirkegade. Kortet er fra 1906 -07 og taget fra indkørslen til Jernbanepladsen. Hjørneejendommen til venstre lå hvor Haahr`s græsplæne nu er. Til højre ses Industri Caffe`n og det gamle Hotel Vejle. |
|
Kort: 27
Navn: Hotel Vejle
Det ny Hotel Vejle opført 1908 på hjørnet af Kirkegade og Dæmningen. Her ses hotellets flotte facade, som den så ud i ca. 1915. Bemærk serveringsverandaen hen over Mølleåen og den flotte udsmykning på facaden. |
|
Kort: 26
Navn: Hilsen fra Vejle
Turistkort fra Vejle, der nederst viser Skyttehuset efter ombygningen i 1899. |
|
Kort: 25
Navn: Sidste Sct. Nikolai Kirke
Her på et kort med samme motiv som vist på de 3 foranstående kort. Her blot udført i farver. Kortet er udgivet af Stenders forlag, men ikke anvendt postalt, så udgivelsestidspunkt er ukendt. |
|
Kort: 24
Navn: Sct. Nikolai Kirke
Her på et kort med samme motiv som vist på de 2 foranstående kort, blot i anden udførelse og med plads til adresse og tekst på bagsiden. Kortet er udgivet af Stenders forlag og anvendt 29. maj 1916, altså 10 år efter. |
|
Kort: 23
Navn: Mere Sct. Nikolai Kirke
Sct. Nikolai Kirke på et kort med samme motiv som vist på det foranstående kort. Kortet er her pludseligt blevet til et vinterbillede. Udgivet af Hvidehus Boglade, Vejle og anvendt 24. december 1912, altså 6 år efter. |
|
Kort: 22
Navn: Sct. Nikolai Kirke
Dette er det første kort i en række af 4, hvor man har benyttet samme negativ. Dog er motiverne forskellige.
Sct. Nicolai Kirke er Vejles ældste bygning fra omkring 1250. Ses her med det nye tårn (opført 1886-87). Bag kirken ses stilladset fra byggeriet af Borgerskolen. Kortet giver et godt indtryk af, hvad der dengang kunne stå på et postkort. Kortet er sendt 5.august 1906 og er i udførelse med kun adresse på bagsiden. Udgiver ukendt. |
|
Kort: 21
Navn: Endnu et fra Kirkegade
Kirkegade set fra Havnebroen. Kortet er fra 1915. I forgrunden ses Havnebroen over Mølleåen. Til venstre turistkiosken, Vejles gamle hospital, Sct. Nicolaj og Vejle Bank. Til højre i forgrunden ses Hotel Vejle, bygget af hestehandler Niels Schou i 1908.
|
|
Kort: 20
Navn: Kirkegade i 1911
Kirkegade set ned mod Dæmningen. Kortet er fra 1911. Til venstre ses Carl Andersens Sæbeforretning, Kaffehuset og Niels Thomsens Gæstgiveri. Til Højre ses hjørnet af Vejle Bank og Sct. Nicolai. Bemærk det rige folkeliv og de mange biler. |
|
Kort: 19
Navn: Vejle Bank
Vejle Banks bygning med springvandet. Springvandet er tegnet af Martin Nyrop og indviet den 22. maj 1915.
|
|
Kort: 18
Navn: Vejle Bank 1906
Vejle Banks bygning på Kirketorvet. Bygningen ses her efter færdiggørelsen i 1906. Hvor den gule bygning til højre ligger, lå indtil 1530 Vejles første rådhus. Kirkepladsen var indtil 1825 kirkegård. |
|
Kort: 17
Navn: Vejle rådhus anno 1909
Vejles rådhus, der er indviet i 1879, og er Vejles 4. Ses her på et kort fra 1909. Rådhuset ser stort set ud som i dag. Blot er pladsen foran ændret.
|
|
Kort: 16
Navn: Vejles by´s byvåben.
Vejle by`s byvåben, der stammer fra ca. år 1423.
Byvåbenet symboliserer med de blå linier Vejles åer, med den røde bro, broerne, og med træerne bakkerne omkring byen.
|
|
Kort: 15
Navn: Vejle Rådhus og Hotel Royal
Vejles Rådhus og hotel Royal. Hotellet er grundlagt i 1830`erne som hotel Dania. Omdøbt i 1858 til Heirichsens Hotel, og i 1870 til Hotel Royal. Bag de 4 sidste vinduer op mod rådhuset havde telegrafen en tid til huse.
|
|
Kort: 14
Navn: Vejles smukke rådhus.
Postkort fra 1906 med Vejles smukke Rådhus samt byens segl.
Rådhuset er opført 1878-1879 af arkitekt C. Lendorf og er byens 4.
|
|
Kort: 13
Navn: Endnu en hilsen fra Vejle
Hilsen fra VEJLE. Held og Lykke i Aaret det ny. Fra Vejle den rare, frugtbare by. Kortet reklamerer med Vejle, som en rar og frugtbar by. Bag de mange pottebørn og storke ses byen med Sct. Nikolaj kirke, Sønderåen og Mølleåens udløb i Sønderåen. Lignende kort er udgivet fra mange byer.
|
|
Kort: 12
Navn: Hilsen fra Vejle
Hilsen fra Vejle. Et gammelt postkort fra omkring 1900, der viser 4 motiver med Rådhuset, Vejle Teater, Skyttehuset og Grejsdalens station med restaurant ”Apotekerstedet”.
|
|
Kort: 11
Navn: Vejle ca. år 1770
VEILE.
Tegning af Vejle fra ca. 1770. Byen ses fra syd med Sønderåen og Sønderbro og med skibene, der ligger for anker i fjorden. De 2 kirketårne er: Til venstre Klosterkirken ( nedrevet 1770 – 1780) og til højre ses Sct. Niclai kirke.
|
|
Kort: 10
Navn: Vejle anno 1749
Vejle Aar ca. 1749. Kortets tekst fortæller, at kongen d. 19. maj drog gennem Vejle. På kortet ses rejseselskabet på vej ned ad Koldingbakken, ad Sønderbrogade og over Sønderbro. For enden af broen ses tolderens hus.
|
|
Kort: 9
Navn: Fjordbåden
Fyldt med gæster passerer Fjordbåden "Carl Hansen" Skyttehuset på vej ud ad fjorden mod Ulvehave og Munkebjerg,
Kortet er den 18.08.06 sendt til en Frk. Sophie Christensen i Næstved med en varm tak for et brev, hun har sendt til kæresten.
|
|
Kort: 7
Navn: Skyttehuset og viadukten
Skyttehuset og viadukten set fra banen, dengang banen endnu kun havde et spor.
Kortet er sendt til Belgien 07.05.11 og ankomststemplet i Antwerpen 08.05.1911.
På den tid var postvæsenet rimeligt effektivt.
|
|
Kort: 6
Navn: Skyttehushaven.
Søndag eftermiddag med underholdning i Skyttehusets musikpavillon. Bemærk de stilfuldt klædte gæster, der nyder musikken til kaffen.
Kortet er ikke sendt. Motivet formodes at være fra ca. 1905 - 1910.
|
|
Kort: 5
Navn: Skyttehuset set fra haven.
Det smukke gamle Skyttehus set nede fra haven op mod serveringsterrassen. Kortet er sendt 02.09.09 til Odense.
|
|
Kort: 4
Navn: Dæmningen med Mølleåen
Igen et kort i farver, der også viser Dæmningen med Mølleåen blotlagt. Denne gang ser vi mod syd ca. fra hjørnet af Nørretorv.
Kortet er aktuelt i dag, da det er i dette område, man arbejder med åen.
Kortet er sendt 26.04.06 fra Vejle til Fakkegrav. Det var dengang vi havde et effektivt postvæsen. Kortet er også ankomststemplet i Daugård 26.04.06.
|
|
Kort: 3
Navn: Dæmningen i ca. 1907
Et kort i farver sendt 12.8.1907 fra Vejle til Fåborg. Kortet viser Dæmningen, som den har taget sig ud, dengang Mølleåen var blotlagt. Billedet er taget ca. derfra, hvor Økolariet ligger i dag og hen mod krydset Kirkegade/ Havnegade.
|
|
Kort: 2
Navn: Sønderbrogade før 1902
Tidligt farvekort fra Sønderbrogade .Motivet er fra før 1902, da der endnu ikke er etableret gangbro på siderne, men kortets udformning fortæller, at det er fremstillet efter 1905.
Man kan desværre ikke se, hvornår det er sendt, da en vandal har dampet/revet frimærket med stempel af.
Kortet er i dag aktuelt, da det er på højre side af gaden, man i dag bygger det nye indkøbscenter "Bryggen".
|
|
Kort: 1
Navn: Hilsen fra Vejle
Det ældste Vejle-kort, vi kender. Det er sendt den 14. august 1898 fra Vejle til Gram Slot i Nordslesvig. Motiverne er fra Møllebakken, Rådhuset og havnen. |
|
|
Mødested: Vejle Tekniske Skole, Strandgadeafdelingens kantine.
Telefon: 26 24 57 70
OBS: Indgang fra Worsåesgade.
|
|
|