Fortsat intet nyt om sæsonstart

Intet nyt er godt nyt - det siger et gammelt ordsprog, men det gælder bestemt ikke i dette tilfælde.

I skrivende stund ved vi, til alles store frustration, fortsat intet om, hvornår der bliver åbnet op for aktiviteter i Gulkrog-Centret, og dermed heller ikke hvornår vi kan genoptage vore aktiviteter. Vi har selvfølgelig også fokus på de restriktioner, der er udstukket, og ønsker ikke at udsætte vore medlemmer for unødig risiko. Det betyder også, at når vi starter op, bliver det med ale de forholdsregler som vi kan: Afstand, håndsprit osv., men det vil altsammen blive annonceret, når det sker.

Vi kan ikke udelukke, at der pludselig med kort varsel bliver åbnet op igen, hvilket betyder, at vi måske ikke kan nå at varsko vore medlemmer, som ikke modtager emails eller følger med her på siden.

Det betyder endvidere, at vi ikke som forventet kan afholde vor udsatte generalforsamling som det første møde, da vi muligvis ikke kan nå at udsende indkaldelse rettidigt.

Vi vil selvfølgelig, så snart vi ved noget, publicere det her på siden og på Facebook, så det bedste råd pt. er at følge med dagligt.

De seneste uger har et stået på aflysning efter aflysning (udsættelse): DFF's Repræsentantskabsmøde, Den Nationale Udstilling i Nyborg, Klubudstillingen Djurs 2020, Trekantbytte og en lang række andre byttedage. Her henvises til Forbundets hjemmeside, hvor der er en opdatering af aflyste arrangementer.

Trekantbytte aflyst

Trekantbytte 2020 er aflyst

Til stor ærgelse for arrangørerne, klubberne i Kolding, Middelfart, Fredericia og Vejle, er det besluttet at Trekantbytte 2020 er aflyst. Grunden er selvfølgelig Cowid-19 og regeringens beslutning om at forlænge forsamlingsforbuddet på ubestemt tid, der gør at det vil være umuligt at afvikle arrangementet på sikker vis.

Sommerbyttemøde aflyst

SOMMERBYTTEMØDET AFLYST

Da regeringen har besluttet at forlænge forbuddet mod forsamlinger over 10 mennesker helt frem til udgangen af august, ser vi os desværre nødsaget til at aflyse vort Sommerbyttemøde, der skulle have fundet sted lørdag den 6. juni.

Vi ønsker alle en god sommer på trods af situationen, og glæder os til gensynet til efteråret.

pbv

Uvished om sæsonstart

Stor uvished om sæsonstart

Det har været og er fortsat en ualmindelig usikker tid, vi lever i. Overalt i verden oplever vi forfærdelige ting i forbindelse med  Corona pandemien, der nu har hærget i mere end 5 måneder.
Det sætter sit præg på stort set alle aktiviteter, også vor frimærkeklub, der siden starten af marts har ligget helt stille.

I øjeblikket ser vi en voldsom stigning af smittede i dele af verden, men også i Danmark ser vi tendens til flere og flere smittede. Der tales sågar om nedlukning af dele af landet igen. Vi håber ikke, at det kommer så langt.

Normalt ville vi denne tid på året have programmet klar, men intet er som det plejer,
Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvornår vi igen kan åbne for vore aktiviteter, da Gulkrog-Centret, der huser vore mødelokaler, endnu ikke er blevet genåbnet, og der er heller ikke der i øjeblikket nogen, der kan give et bud på, hvornår der åbnes op.

Derfor må vi meget mod vore ønsker vente med at sende vort program, der efter planen skulle være begyndt i starten af september med den udsatte generalforsamling.

Vi vil selvfølgelig så hurtigt som det overhovedet er muligt informere vore medlemmer her på hjemmesiden, på Facebook og mail til de, som har meldt sig til dette.

ALLE MØDER AFLYST RESTEN AF FORÅRET

ALLE MØDER AFLYST RESTEN AF FORÅRET

På grund af den meget alvorlige situation i hele verden med udbruddet og spredningen af corona virus er alle klubbens møder resten af foråret aflyst.

Dette kommer således også til at gælde den ordinære generalforsamling, der flyttes til efteråret.

Indkaldelse, beretning og regnskab udsendes i behørig tid.

Sommerbyttemødet den 6. juni vil blive afholdt, såfremt situationen tillader det.

Vi håber at vore medlemmer og deres nære kommer så godt igennem denne alvorlige situation som muligt.

Pås på jer selv og hinanden derude.

Underkategorier