Stockholmia 2019

  • Udskriv

Tag med Vejle Frimærkeklub til Stockholmia 2019

 

Ons. d. 29 maj.
Vi kører fra Borgvold, Vejle kl. 04.00. da vi skal med en færge fra Frederikshavn. (P-muligheder oplyses senere).

Der serveres en kop kaffe og et rundstykke i bussen. (Hvis det lykkes at skaffe rundstykker så tidligt).

Vi samler op i Århus og Randers efter nærmere aftale.

Færgen afgår fra Frederikshavn kl. 08.30, og forventet sejltid er 3½ time.

Der serveres lækker morgenbuffet på færgen.

Fra Gøteborg går turen videre mod Stockholm med passende pauser, og ankomst til hotellet i Stockholm ca. kl. 20.00. Herefter indkvartering og middag.

 

Tors. d. 30 maj.

Efter morgenbuffet på hotellet tager vi på en ualmindelig skøn sejltur fra Centrum til Drottningholms Slot, som er det bedst bevarede kongeslot i Sverige. Slottet er fra 1600 tallet og ligger i en fantastisk slotspark. Siden 1981 har slottet været den nuværende kongefamilies bolig.Selv om de kongelige bor og færdes her til daglig, er der alligevel adgang til dele af slottet og parken.

Om aftenen er der igen middag på hotellet.

 

Fre. d. 31. maj

Morgenmaden indtages igen på hotellet, og herefter køres de frimærkeinteresserede til udstillingen. Resten af selskabet køres til centrum, hvor der er rig mulighed for shopping og hygge.

Vi mødes igen sidst på eftermiddagen, og om aftenen spises der middag i byen efter nærmere aftale. klubben er vært for denne middag.

 

Lør. d. 1. juni

Vi spiser morgenmad på hotellet, og derefter tager vi på en fantastisk byrundtur, hvor vi ser nogle af de store seværdigheder Stockholm byder på, bl.a. Gamla Stan, som er Stockholm ældste bydel. Om eftermiddagen går vi på Vasa museet, som er Sveriges mest besøgte museum. Vasas jomfrurejse varede kun 20 minutter. Det enorme krigsskib nåede kun ud i havnen inden det forliste. Der skulle gå 333 år, inden det igen så dagens lys, og 95 % af skibet er i dag udstillet på museet.

Om aftenen spiser vi igen middag på hotellet.

 

Søn. d. 2. juni.

Efter morgenmaden sættes kursen igen mod Gøteborg, hvorfra vi skal med en færge kl. 16.00. På færges serveres stor ta' selv buffet.

Vi forventer at være i Vejle igen hen på aftenen.

 

Hotelstandart

Vi bor på Hotel God morgen + Hägersten, som er et nyrenoveret hotel i Stockholm sydlige bydel lige uden for det gamle toldområde.Deer er kun en kort metrorejse til Stockholm City.

Se mere på: https://ligula.se/goodmorninghotels/hagerstens/bilder

Alle værelser har bad/toilet og tv.I hotellets restaurant serveres morgenbuffet og middag (3 retter).

 

Busstandard

4 stjernet langtursbus med 54 siddepladser (med mindre vi bliver flere) ekstra og god benplads, trinløs regulering af stoleryg, fodhviler, armlæn, minibord og friskluftsdyser ved hvert sæde, aircondition, toilet, video-stereo og mikrofonanlæg samt minikøkken med kolde og varme drikke.

 

Pris:

Ved 40 deltagere                 4500,- kr.

Såfremt der kmmer flere end 40 deltagere vil prisen blive reduceret.

Prisen inkluderer:

Buskørsel i ovennævnte bus

Hotelophold i delt dobbeltværelse:

Buskaffe og rundstykke (hvis muligt) og morgenbuffet på færgen.

Halvpension morgenmad og aftensmad alle dage, undtaget fredag, hvor klubben er vært for middag.

Rejsleder assistance på hele turen.

Alle udflugtet (ex. sejltur og entreer).

Alle lovpligtige skatter og afgifter.

Tillæg

Tillæg for enkeltværelse       1680,- kr.

Sejltur til Drottningsholm       ca. 230,- sv. kr. (ca. 170 dkr.)

Billet til udstilligen                  ca. 100,- sv. kr. (ca. 70 dkr.)

Tilmelding til Jan L. Drejer på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil 26 24 57 70 senest den 1. marts men gerne før.