Juleafslutning 2019 med ledsager

Tirsdag den 10. december holder vi vor traditionsrige juleafslutning, hvor vi inviterer vore medlemmer med ledsager til en hyggelig aften i julens tegn.

Vi begynder aftenens program kl. 19.30, men tilråder at komme i god tid, da der normaltvis kommer mange.

Aftenens program byder på spisning, 3 lækre snitter og ostebord for 55 kr. pr. person, og efter spisningen er klubben vært for kaffen med tilhørende småkager.

Der er som altid amerikansk lotteri med fine præmier, og vi slutter aftenen af med julebanko, selvfølgelig også med fine præmier.

Kom og få en dejlig afslutning på frimærkeåret 2019.

E-julemærket og Julemærket 2019

Vi nærmer os december måned, og i denne søde julemåned kan du gøre mange børn en tjenste ved at støtte vore julemærkehjem. Det kan du gøre ved at købe årets julemærkeprodukter, der er tegnet af illustratoren Per O. Jørgensen.

Du kan vælge mellem helark, perforet eller utakket, selvklæbende, megamærker, miniark, hæfter med henholdsvis 10 eller 30 mærker, scalatryk, pins osv. Se alle produkterne på: www.julemaerket.dk

Du kan også købe et E-julemærke, som kan pryde dine emails frem til jul, eller det kan sættes i din facebookprofil.

E-julemærket købes samme sted som de fysiske mærker.

Støt en rigtig god sag. På forhånd tak.

Forrygende start på sæsonen

Om det var nyhedens interesse skal være usagt, men ikke færre end 94 medlemmer dukkede op til sæsonens første møde i vore nye mødelokaler på Rødkilde Gymnasium. Lokalerne var fyldt til bristepunktet, så næste gang skal vi have ommøbleret lidt, så der bliver mere plads ved bordene. Ellers blev de nye lokaler godt modtaget.

Læs mere: Forrygende start på sæsonen

Udstillerskole på Fyn

I 2020 afholdes 2 udstillinger på Fyn, og i den forbindelse afholder DFF's Udstillingsudvalg og dommerkollegiet i samarbejde med de fynske klubber en udstillerskole.

Det sker lørdag den 25. januar fra 10.00-15,00 i Odense Frimærkeklubs lokaler, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.

Læs mere: Udstillerskole på Fyn

Frimærkets Dag 2019

Lørdag den 21. september afholder Vejle Frimærkeklub igen Frimærkets Dag i samarbejde med Danmarks Filatelist Forbund. Arrangementet vil igen i år blive afviklet i forhallen til Føtex på havnen i tidsrummet 09.00-15.00.

Læs mere: Frimærkets Dag 2019

Underkategorier