National udstilling, Elbo21 i Fredericia

Frederica Frimærkeklub afholder i den kommende weekend, den 16. og 17. oktober National Udstilling, Elbo 21 i anledning af klubbens 100 års jubilæum.

Der er lagt op til et par spændende dage i Fredericia Idrætscenter med flotte udstillingssamlinger heraf flere fra vor klub, handlere og foredrag.

Se hele programmet her: www.elbo21.dk

Støt op om udstillingen og vore gode venner i Fredericia.

 

 

 

Så sker det endeligt - vi starter med Skrammelauktionen

Så kan vi endeligt starte op med at holde klubmøder igen - og vi glæder os.

Tirsdag den 7. sept. starter vi den nye sæson op med en af de populære Skrammelauktioner med indlevering samme aften. Hvert medlem kan indlevere 5 lot, og alle lot starter på 20 kr.

Indlevering kan ske fra ca.18.30, hvorefter der er eftersyn af de mange lot. Der er sikkert mange, der har fået noget overskudsmateriale here i den lange nedlukningspause, og mon ikke også der står en masse, som gerne vil have nyt materiale at kigge i.

Selv auktionen begynder kl. 20.00.

Vi ses, ikke?

National Udstilling Fredericia Elbo 21

Den Nationale Udstilling, i år afholdes som bekendt i vor naboby, Fredericia i dagene 16. og 17. oktober i Fredericia Idrætscenter under navnet Elbo 21.

Tilmeldingsfristen er forlænget til den 1. augsut, da der fortsat er en del ledige rammer.

Vær med til at støtte op om udstillingen ved at tilmelde dit eksponat til udstillingen på: https://elbo21.dk/

Læs mere om udstillingen på samme side.

Det nye program

Så er det her.

Det nye program for sæsonen 2021-22 kan nu ses i menuen til venstre. 

Vi begynder en uge før normalt, nemlig allerede den 7. september med en Skrammelauktion, så vi får et ekstra møde ovenpå den lange nedlukning.

Herefter holder vi lidt atypisk 2 bytteaftener efter hinanden, inden vi tager hul på rækken af foredrag.

Vi håber, programmet falder i vore medlemmers smag.

.

Generalforsamling den 22.6.

Generalforsamling.

Vi nærmer os hastigt den 22. juni, hvor vi holder de udsatte generalforsamlinger fra sidste år og fra i år. 

Generalforsamlingerne begynder kl. 19.30 i vort mødelokale i Gulkrog-Centret.

Husk at der er kun adgang med coronapas eller test, der max. må være 72 timer gammel.

Efter generalforsamlingerne er klubben som altid vært ved et lille traktement.

På gensyn den 22.6.

Underkategorier