Månedsbrev august 2019

Vi skal allerførst beklage den sene udsendelse af dette brev, men det var af største vigtighed, at vi kunne sende følgende vigtige besked ud til vore medlemmer om nyt mødelokale.

 

”Breaking News”       Nyt Klublokale

Vi begynder lige på og hårdt, for ca. i midten af juli modtog vi beskeden om, at vi, trods løfter herom, ikke kunne være i vort sædvanlige klublokale i den kommende sæson, da skolen har store pladsproblemer og vil ombygge ”vort” område til studie-område.

Det kom som et stort chok lige midt i ferien, Vi havde meget kort tid til at finde nye og egnede lokaler, og det var ikke let at få fat på nogen pga. ferie på de steder, vi kunne formode, at finde egnede lokaler.

Vi kontaktede også Kommunen for hjælp, og efter adskillige besøg på skoler, bibliotek, kommunale steder m.m. lykkedes det til sidst at finde et sted, som jeg håber, vi bliver glade for, og som vore medlemmer vil tage godt i mod.
Vort fremtidige mødelokale ligger på:

Rødkilde Gymnasium, Rødkildevej 42A, 7100 Vejle

Se vedlagte kort.

Det har været svært at finde noget, der kunne leve op til de fantastiske faciliteter, vi har haft på Boulevarden, men vi håber, at vi har fundet noget, som vi alle kan være tilfredse med, men bær over med os i den første tid. Vi skal lige have en chance for at finde på plads i de nye lokaliteter.

Og husk: Plejer er død – vi starter på en ny sæson med helt andre forudsætninger.

 

Masser af aktiviteter i september

Masser af aktiviteter fra starten af sæsonen med en ny om-gang ”Mærkedage i Vejle”, Frimærkets Dag og Trekantbytte ud over vort almindelige klubprogram.

Det fortsætter i oktober med vor tur til den Nationale Udstilling i København den 19. oktober.

Alt dette kan du læse meget mere om i det efterfølgende sammen med en masse andre spændende nyheder og et lille tilbageblik på de sidste aktiviteter.

 

Den anden ”Mærkedag i Vejle” åbner sæsonen

”Mærkedage i Vejle” løber igen af stablen lørdag den 14. september 2019. Tilmelding til Søren Kavin på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Poul Erik Malmbæk på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest torsdag den 12. september 2019.

Ved sidste møde var der fokus på hyggeligt samvær sammen med andre samlere, samt at arbejde med eget materiale. Nogle arbejdede med opsætning og andre med specialsamling af varianter, og andre igen med at få en katalogsamling på plads. Hvis nogen var i tvivl om noget, var der straks andre som havde en mening eller en viden om emnet. Vigtigst af alt var den afslappede stemning sammen med ligesindede.

Vi håber at fortsætte initiativet i samme ånd, hvor det sociale samtidig spiller en stor rolle for os alle. Ingen af dem der møder ved hverken for lidt eller for meget, eller har hverken for lille eller for stor samling, så længe man bare har lyst til at arbejde med sine egne frimærker i godt selskab.

Mødestedet vil igen være i Dansk Metals lokaler på Diget 2 i Vejle. Der er kun gratis parkering lige foran huset, men der kan også parkeres ude på vejen.

 

Skrammelauktion

Traditionen tro tager vi hul på den nye sæson med en af de voldsomt populære Skrammelauktioner med indlevering samme aften. Der kan max. indleveres 5 lot pr. medlem, og alle lot starter på 20 kr., så vi henstiller til, at de indleverede lot også kan opnå denne pris, så vi undgår spildplads og tid.
Da det er første aften i de nye lokaler, skal vi have tid til at finde på plads. Derfor er der ingen indlevering til Skrammelauktionen, før vi er klar.

 

Frimærkets Dag

Lørdag den 21. sept. deltager vi som altid i Frimærkets Dag arrangementet fra 09.00-15.00 igen i år i Føtex på havnen.

Postnord udgiver et par dage før nye frimærker med motiverne ”Min hund på frimærker”. Emnet vil sikkert interesse mange, og mærkerne vil være til salg sammen med andre nyere udgivelser. Vi medbringer selvfølgelig vort stempel.

Vi har også en lille udstilling samt gratis vurdering af frimærker, postkort m.m

Der vil være salg af vore bøger samt mulighed for at få en snak med klubben og få et godt tilbud.

Kender du en samler, så tag hende/ham med til en lille uformel snak om vor klub.

 

Trekantbytte

Sidste søndag i september er altid lig med Trekantbytte – byttedagen, der holdes fælles med Fredericia, Kolding og Middelfart klubberne på Fredericia Gymnasium fra kl. 09.00 til 16.00.

Der er 5 handlere og et auktionshus til stede samt et væld af borde med masser af materiale. Hvis du ønsker at bestille bord, skal dette ske til Robert Schou efter den 15. august på mail til: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Der afholdes også et stort formidlingssalg, ligesom der er trækkes gevinster på indgangsbilletten hver time. Entre 20 kr.


Indlevering til formidlingssalget

Hvis du ønsker at indlevere materiale til efterårets store formidlingssalg, skal det være Poul Andersen i hænde senest tirsdag den 24.9.

Poul er flyttet til Sofievej 20, 7. tv, Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Husk 10 lot pr. medlem, og alle lot skal være forsynet med klubbens auktionsfolder. Alle lot skal som altid være fastgjort til folderen, så vi forhindrer bortkomst. Folderen kan hentes fra klubbens hjemmeside. Minimumspris som altid 20. kr.

 

Albumcirkulation – Fremlæg af byttemateriale.

På generalforsamlingen var der forslag om, at benytte sofagrupperne til at fremlægge byttemateriale til gennemsyn, lidt a la Albumcirkulation, som vi tidligere har haft på alle foredragsaftener.

Det er ikke glemt, men på grund af den nye lokalesituation bliver dette sat i bero til vi lige har fundet ud af, hvordan vi kan udnytte vore fremtidige ressourcer.

Grundkursus

Et af vore faste tilbud er vort grundkursus. Det kører hver anden tirsdag på bytteaftenerne fra kl. 18.30 til 19.30, og der er nyt emne hver gang. Her er en fantastisk chance for lære mere om vor skønne hobby. Alle kan deltage – ny samler som erfaren. Har dette din interesse, så møde op den 24. sep. hvor første afsnit løber af stabelen.

 

Eftermiddagsholdet

Et andet af klubbens faste og gode tilbud, er vort eftermiddagshold, hvor er velkomne til at komme og hygge et par timer hver anden onsdag. Det foregår i Gulkrog-Centret ved Højbanen fra 13.30 til 15.50.

Kig indenfor og se om det ikke skulle være noget for dig. Anna Margrethe Jørgensen sørger for de hyggelige rammer.

 

Dubletcirkulationen

Som en af de absolut sidste klubber i Danmark kan vi stadig tilbyde vore medlemmer en dubletcirkulation. Vi får stadig større og bedre indleveringer, så hvis det har din interesse, kan du kontakte Peter Skov på e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på tlf. 27 23 14 42 for nærmere oplysninger.

Det vil også være muligt efter aftale at få kasserne til gennemsyn på mødeaftenerne.

 

Besøg af Haderslev Frimærkeklub

Tirsdag den 22. oktober får vi besøg af Haderslev Frimærkeklub. Vi forventer 5-8 stykker, som glæder sig til at se vor klub, så tag masser af byttemateriale med.

 

Sølvløven til Petter E. Pedersen

Det er en stor glæde at kunne fortælle, at et af vore norske medlemmer og min mangeårige gode ven, Petter E. Pedersen er blevet tildelt Norsk filatelis største udmærkelse, Den forgyldte Sølvløve for en lang og ekstraordinær stor indsats for norsk og nordisk filateli. Det skete på weekendens Nordia 2019 i Sarpsborg. Et stort tillykke til Petter for den velfortjente hyldest.

 

Sommerbytte 2019

Igen i år blev vort Sommerbyttemøde, et tilløbsstykke med 250-275 besøgende. Traditionen tro var der mange glade mennesker, godt humør og spændende materiale at kigge i.

Vi fik nok engang megen ros, ikke mindst vort køkken-personale, der igen havde sørget godt for vore besøgende i form af morgenmad/kaffe, smørrebrød og god betjening. Mange tak for hjælpen.

 

Fantastisk tur til Stockholmia 2019

Turen til Stockholmia 2019 levede helt op til vore forventninger og mere til. Stockholm er en fantastisk by, og programmet gjorde, at vi oplevede og så mange spændende og flotte steder godt anført af Jørgen Brock, der var vor rejseleder.

Som altid var der højt humør på hele turen, og de nye, der var med for første gang blev selvfølgelig taget godt i mod.

Frimærkeudstillingen Stockholmia vil også blive husket for måske at være den bedste udstilling nogensinde. Udstillingen var flot planeret og der var et væld af aktiviteter, for dem som havde god tid på udstillingen.

Med kun en enkelt dag (enkelte tog 2) på udstillingen var fokus på de mange helt fantastiske samlinger fra hele verden samt de mange handlere. Med næsten 100 guldmedaljer vidner det om et formidabelt niveau, og det er tvivlsomt om udstillingens kvalitet nogensinde bliver overgået.

Vort eget medlem – Klaus Møller udstillede sit New Zealand eksponat og opnåede Stor Vermeil i det hårde selskab.

Vi ønsker stort tillykke med det flotte resultat.

 

E-mail

Postnords stadigt voksende problem med rettidig udbringelse af breve, har givet anledning til, at vi nu giver vore medlemmer mulighed for at få nyhedsbreve tilsendt pr. mail.

Flere har allerede meddelt, at de fremover ønsker dette.

Hvis du ønsker at modtage dine breve pr. mail: Send din e-mail til undertegnede: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Klubbrevene kan også ses på klubbens hjemmeside.

 

Bustur til den Nationale Udstilling 2019

Husk at vi den 19. oktober tager turen til København og besøger den Nationale Frimærkeudstilling i DGI-byen. I skrivende stund er der 45 tilmeldte, men der er plads til flere. Som skrevet i sidste klubbrev er det klubben, der betaler for busturen,

Der vil være afgang fra Vejle kl. 07.00 og forventelig ankomst til udstillingen ca. kl. 10.00. Herefter har man hele dagen på udstillingen, inden turen går vestover igen ved 16.30 tiden.

Vi påregner at køre forbi Restaurant CarlsLund Kro på vejen hjem og spise deres lækre æggekage (for egen regning).

Har du lyst til at komme med på denne spændende tur, skal du tilmelde dig snarest muligt til undertegnede på e-mail:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil 26 24 57 70

 

Nye medlemmer

Vi har også fornøjelsen her ved sæsonstart af at byde velkommen til 2 nye medlemmer.  Vi håber, at I begge vil få glæde af klubbens tilbud.

 

Orientering

Lør. d. 14. sept.”Mærkedag i Vejle” Se omtalen i starten.

Tirs. d. 17. sept. Sæsonstart med Skrammelauktion med indlevering samme aften. 5 lot pr. medlem.

Ons. 18. sept.Efterårets første møde for vort eftermiddagshold fra 13.30-15.30 i Gulkrog-Centret.

Lør. d. 21. sept.Frimærkets dag i Føtex på havnen fra 9-15.

Tirs. d. 24. sept. Sæsonens første bytteaften med 1. del af vort frimærkekursus, der omhandler redskaber og hjælpemidler.. Derudover er der miniformidlingssalg.

Søn. d. 29. sept. Trekantbytte på Fredericia Gymnasium.

Tirs. d. 1. okt. Søren Kavin vil give os et spændende og letforståeligt foredrag om at samle Danmarks tofarvede ud fra hans egen fantastiske samling 16 øre.

Der er også møde i variantgruppen.

Ons. 2. okt.Der er atter eftermiddagsmøde til sædvanlig tid og sted.

Tirs. d. 8. okt.Vi har igen bytteaften med kursus om anskaffelse og opbevaring samt lidt om kataloger fra 18.30. Derudover er der som sædvanligt miniformidlingssalg med 40-45 lot og sæsonens første ”Vis din samling”, hvor et af medlemmerne viser og fortæller kort om et samleområde.

Tirs. d. 15. okt. Der er foredrag på programmet, når vor egen Karl Sørensen fortæller os om Belgisk Congo og viser sit udstillingseksponat. Der er også møde i variantgrippen.

Ons. d. 16. okt.Eftermiddagsmøde kl. 13.30 til 15.30. Alle er velkomne.
Lør. d. 19. okt. Vi kører en tur til den Nationale Udstilling i København. Læs nærmere i omtalen tidligere i brevet.
Tirs. d. 22. okt. Bytteaften, hvor vi også får besøg af gode venner fra Haderslev Frimærkeklub. Allerede fra 18.30 er der frimærkekursus om kvalitet af frimærker og breve og senere er der miniformidlingssalg.

 

Pbv. Jan Liengaard Drejer