Status på den nuværende situation

Status på situationen lige nu
 
Så kom meddelelsen, vi ikke ønskede men frygtede at høre.
Danmark lukker mere eller mindre ned igen. –
Forsamlingsforbuddet er nu sat ned til max 10 personer, og man henstiller også til at den sociale omgangskreds udover arbejdsplads begrænser sig til max 10 personer.
Vi havde selvfølgelig alle håbet på, at det var gået den anden vej.
Men når man ser på de kæmpesmittetal i resten af Europa, og det ligeledes kraftigt stigende smittetal i Danmark, er det fuldt forståeligt, at man ønsker at inddæmme smitterisikoen her i landet.
Det har dog vidtrækkende konsekvenser for mange brancher, der bliver hårdt ramt økonomisk.
Ligeledes går det hårdt ud over foreningslivet og det sociale samvær – hvilket i sig selv er hårdt nok.
Det er på godt jysk rigtigt træls – men alternativet er værre.
 
Næsten alle frimærkeaktiviter hare været lukket ned i efteråret – udstillinger, byttedage osv.
Kun enkelte klubber har haft nogle møder, hvor det har været muligt.
 
Vi må desværre se i øjnene, at møder i klubben med al sandsynlighed ikke bliver muligt i år.
Vi håber, at smitten er så meget under kontrol, at det bliver muligt at starte op først i det nye år.
 
Der er uden tvivl, mange der ligesom os, savner klubben og dens aktiviteter.
Vi har fået mange tilkendegivelser på, at bestyrelsens beslutning er rigtig.
Desværre har vi også haft en enkelt, som er så utilfreds med de manglende aktiviteter, at vedkommende har meldt sig ud.
 
Lad os nu i stedet stå sammen, som vi altid har gjort, således vi kommer stærkt ud på den anden side af denne svære tid.
 
Jeg er sikker på, at der vil være stor appetit på frimærker, når vi igen kan mødes.
Der er sikkert også mange, som bruger meget tid derhjemme i øjeblikket på frimærker, og sikkert også nogle, som gerne ville have mere materiale at kigge i.
Måske er det muligt at nogle få mødes privat - 2-3 stykker og bytter eller handler, men husk at passe på hinanden.
Det er også en mulighed at bruge de forskellige auktioner – f.eks. Valby Frimærke Center, der har ugeauktioner, også med lidt større partier.
Forbundets netsalg eller klubbens dubletcirkulation er en anden mulighed. En 3. mulighed er at kontakte Peter Hørlyck, der ligger inde med meget materiale.
 
Bestyrelsen vil undersøge om det er muligt at lave virtuelle møder, men der skal bruges noget teknisk snilde og en tovholder.
Hvilket system anvender man? – Google meets - Teams – Skype eller andet.
Vi vender tilbage så snart som muligt.
 
Der vil snart komme brev rundt til alle klubbens medlemmer.
Dette brev vil bl.a. indeholde kontingentsopkrævning for 2021.
Bestyrelsen er helt klar over risikoen, da medlemmerne ikke har fået helt så meget for pengene i 2020, som ønsket.
Vi håber dog, at vore medlemmer vil være loyale og huske på de mange gode tilbud, aktiviteter og timer, som vi har haft i klubben i mange år.
 
Som kompensation for de manglende aktiviteter i 2020, har bestyrelsen besluttet at der i 2021, kun skal betales 1/2 kontingent.
 
 

Tilmeldingsblanket til Vejlefrim 2021

Herunder findes link til Vejlefrim '21 tilmeldingsblanket

 

http://www.vejlefrimaerkeklub.dk/files/tilmeldingsblanket_VEJLEFRIM_21.pdf

Fortsat intet nyt om sæsonstart

Intet nyt er godt nyt - det siger et gammelt ordsprog, men det gælder bestemt ikke i dette tilfælde.

I skrivende stund ved vi, til alles store frustration, fortsat intet om, hvornår der bliver åbnet op for aktiviteter i Gulkrog-Centret, og dermed heller ikke hvornår vi kan genoptage vore aktiviteter. Vi har selvfølgelig også fokus på de restriktioner, der er udstukket, og ønsker ikke at udsætte vore medlemmer for unødig risiko. Det betyder også, at når vi starter op, bliver det med ale de forholdsregler som vi kan: Afstand, håndsprit osv., men det vil altsammen blive annonceret, når det sker.

Vi kan ikke udelukke, at der pludselig med kort varsel bliver åbnet op igen, hvilket betyder, at vi måske ikke kan nå at varsko vore medlemmer, som ikke modtager emails eller følger med her på siden.

Det betyder endvidere, at vi ikke som forventet kan afholde vor udsatte generalforsamling som det første møde, da vi muligvis ikke kan nå at udsende indkaldelse rettidigt.

Vi vil selvfølgelig, så snart vi ved noget, publicere det her på siden og på Facebook, så det bedste råd pt. er at følge med dagligt.

De seneste uger har et stået på aflysning efter aflysning (udsættelse): DFF's Repræsentantskabsmøde, Den Nationale Udstilling i Nyborg, Klubudstillingen Djurs 2020, Trekantbytte og en lang række andre byttedage. Her henvises til Forbundets hjemmeside, hvor der er en opdatering af aflyste arrangementer.

Vejle Frim '21 - 60 års jubilæumsudstilling

Vejle Frimærkeklub fylder 60 år i februar 2021, og såfremt situationen normaliserer sig inden da, fejrer vi jubilæet med en klubudstilling Vejle Frim ’21.
Udstillingen holdes i Multihallen på Petersmindeskolen, lørdag og søndag den 20. 0g 21. feb. 2021.

Selv om situationen er usikker, håber vi  at mange udstillere vil tilmelde sig udstillingen, og tilmeldingsskemaet kan hentes her på hjemmesiden .
Skemaet findes i menuen til venstre eller ved at trykke på linket nedenfor:

http://www.vejlefrimaerkeklub.dk/files/tilmeldingsblanket_VEJLEFRIM_21.pdf

Den kan også tilsendes ved at skrive til Poul Andersen, Sofievej 20, 7. tv., 7100 Vejle – tlf.21 25 06 33 eller på mail   Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Udstillingen er sidste mulighed for at kvalificere sig til den Nationale Udstilling, Elbo ’21 i Fredericia.
Tilmeldingsfristen er den 1. nov.

Trekantbytte aflyst

Trekantbytte 2020 er aflyst

Til stor ærgelse for arrangørerne, klubberne i Kolding, Middelfart, Fredericia og Vejle, er det besluttet at Trekantbytte 2020 er aflyst. Grunden er selvfølgelig Cowid-19 og regeringens beslutning om at forlænge forsamlingsforbuddet på ubestemt tid, der gør at det vil være umuligt at afvikle arrangementet på sikker vis.

Underkategorier