Bytteaften med kåring af Årets Fund

Tirsdag den 9. april holder vi sæsonens sidste bytteaften og det er også her vi traditionen tro kårer Årets Fund.

Vore medlemmer medbringer det eller de spændende objekter, der er fundet i sæsonens løb. Det kan være sjældent, sjovt, flot osv. Fundene bliver suppleret med en lille historie om hvor eller hvordan, man har fundet det, og hvorfor lige netop dette har en særlig plads hos finderen.

De bedste bliver efter publikumsafstemning præmieret.

Vi kårer også halvårsmesteren i vor klubkonkurrence, der har været afholdt på næsten alle mødeaftener siden nytår. Vi har talt de rigtige svar sammen, og de bedste præmieres også her.

Kom og få en dejlig afslutning på sæsonen.