Årets juleafslutning 2018

Frimærkeåret 2018 går mod sin afslutning, og traditionen tro er årets sidste møde, vor traditionsrige juleafslutning., tirsdag den 4. december.

Man er meget velkommen til at tage ledsager med til denne hyggelige aften.

Aftenens program begynder kl. 19.30, men vi tilråder at komme i god tid, da der normaltvis kommer mange.

Vi begynder med lidt godt til maven i form af flotte snitter samt ostebord til en beskeden pris, hertil er der mulighed for lidt til halsen i form af øl, vand eller vin. Efterfølgende er klubben vært for kaffen med tilhørende småkager.

Der vil være amerikansk lotteri med fine præmier (ikke kun frimærker), og undervejs trækker vi lod om hele 3 flotte mødepræmier blandt de fremmødte.

Ingen juleafslutning uden bankospil - ej heller i år. Vi slutter aftenen af med lidt bankospil, hvor der også er fine præmier på spil, bl.a. kan man her vinde juleanden m.m.

Kom og få en rigtig hyggelig aften og afslutning på frimærkeåret.